AnsteyappsGuider › Håndøvelser ved Parkinson

Hånd- og fingerøvelser ved Parkinson

Parkinson gør bevægelserne mindre, langsommere og sværere at holde ved lige — også hændernes. Træning bygget op omkring ét princip — tænk stort — har reel evidens bag sig.

Hvorfor hænderne påvirkes

Parkinson mindsker bevægelsernes amplitude: Handlinger bliver mindre end tilsigtet, og gentagne bevægelser — som at skrive en linje, tappe med fingrene eller knappe knapper — har en tendens til at skrumpe og blive langsommere undervejs. Det er derfor, håndskriften bliver mindre hen over siden (mikrografi), derfor små pilleopgaver hurtigt trætter, og derfor problemet handler om hjernens kalibrering af bevægelsernes størrelse, ikke om svaghed i hånden.

Princippet med evidens: træn stort

Fordi det underliggende problem er underskalerede bevægelser, er træning, der bevidst overdriver bevægelsernes størrelse, blevet en hjørnesten i Parkinsonterapi — det er princippet bag de amplitudebaserede programmer, som fysioterapeuter og ergoterapeuter bruger verden over (Farley & Koshland, 2005, viste, at træning med fokus på stor amplitude forbedrede bevægelsernes hastighed og størrelse hos mennesker med Parkinson). Specifikt for håndskrift fandt et Oxford-studie (Oliveira og kolleger, 1997), at ydre cues — visuelle mål, der viser, hvor stort der skal skrives, eller blot en påmindelse om at ”skrive stort” — bragte skriftstørrelsen tilbage mod det normale, mens cuene var til stede. Cueing virker; udfordringen er at holde det ved lige, for gevinsten fortager sig, når cuene stopper. Det er et argument for at bygge cues ind i den regelmæssige træning, ikke for at træne én gang.

Hvordan hjemmetræning kan se ud

Drøft først enhver rutine med dit Parkinsonteam eller en ergoterapeut — og hvis din medicin har tydelige ”on”-perioder, går træningen som regel bedre i dem (også værd at tage op med dit team). Generelle teknikker fra terapien omfatter: at varme op med store armcirkler og store strøg på papir før det finmotoriske arbejde; at skrive mellem linjer med god afstand og bevidst fylde dem ud; fingertryk og klaveragtige fingerløft udført bevidst store og fulde, nogle få minutter ad gangen; finmotorisk hverdagstræning (mønter, knapper, tøjklemmer) i ro og mag; og korte, hyppige sessioner — lidt og ofte slår sjældne maratoner. Hjemmebaserede programmer til fingerfærdighedstræning af netop den slags har vist forbedret finmotorisk funktion i forsøg (Vanbellingen og kolleger).

Ærlige forventninger

Træning hjælper dig med at bruge den bevægelse, du har, og kan forbedre funktionen i hverdagen; den bremser eller ændrer ikke den underliggende sygdom. Forskning i intensiv skrivetræning ved Parkinson (Nackaerts og kolleger, 2018) viser også, at der er afvejninger — at presse størrelsen op kan koste tempo eller flow — og det er endnu en grund til, at en terapeuts blik på din teknik er værdifuldt.

Træn med størrelses-cues — og se udviklingen over tid

ReWrites øvelse STOR skrift bruger netop den størrelses-cueing, der er beskrevet ovenfor, og appen gemmer en historik, så du kan sammenligne denne måneds skrift med din første uge — på 20 sprog, helt offline. Et støtteredskab til trivsel til træningsstøtte, ikke en behandling. Gratis demo, uden konto.

Se ReWrite →

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår på dagen skal jeg træne?
Mange klarer sig bedst i medicinens ”on”-perioder. Hold øje med, hvad der virker for dig, og drøft timingen med dit team.
Hvor længe pr. session?
Kort og regelmæssigt — nogle få minutter, de fleste dage — er mønsteret fra hjemmetræningsstudierne, og det passer til, hvordan gevinsten ved cueing virker.
Min skrift er fin, men knapper og tastatur er problemet — gælder det samme råd?
Amplitudeprincippet gælder på tværs af finmotoriske opgaver, men en terapeut kan målrette det, der betyder mest for dig; opgavespecifik træning virker bedst på den opgave, der trænes.
Kilder: Oliveira RM et al. (1997), micrographia in Parkinson's disease — the effect of providing external cues, Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry · Farley BG & Koshland GF (2005), training big to move faster, Experimental Brain Research · Vanbellingen T et al., home-based dexterity training in Parkinson's disease · Nackaerts E et al. (2018), handwriting training in Parkinson's disease — a trade-off between size, speed and fluency, PLOS ONE.

Denne guide er generel information, ikke lægefaglig rådgivning, og den stiller ikke diagnoser og behandler ikke nogen sygdom. Følg altid vejledningen fra dit eget behandlingsteam. Stroke Sight og ReWrite er støtteredskaber til trivsel, ikke medicinsk udstyr.